
At læse en Diplomuddannelse
I Socialfaglig Efter- og Videreuddannelse lægger vi vægt på, at videreuddannelse skal være både fagligt inspirerende og kunne anvendes i dagligdagen. Vores diplomuddannelser tilrettelægges i krydsfeltet mellem teoretisk viden, praksiskendskab og uddannelsesviden. Al undervisning varetages derfor af dygtige undervisere, forskere og praktikere, der kan formidle såvel analysen som handlemulighederne.
Det faglige miljø
Socialfaglig Efter- og Videreuddannelse har tæt tilknytning til socialrådgiveruddannelserne i København og et tæt samarbejde med de øvrige professionsbacheloruddannelser i Professionshøjskolen Metropol. Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde er i højsædet og skolen har formaliseret samarbejde med praktikere og teoretikere indenfor den socialfaglige sektor.
Studiemiljøet
Langt det meste af undervisningen foregår på socialrådgiveruddannelserne København, der ligger centralt på Frederiksberg. Udover at dygtiggøre dig indenfor dit faglige område givere videreuddannelse her på stedet dig gode muligheder for nye impulser gennem et levende og fagligt studiemiljø. Enkelte kurser og diplomuddannelser foregår andre steder i Professionshøjskolen Metropol.
Læs mere om Diplomuddannelserne her..