Velkommen

På denne og de følgende sider kan du læse alt om Den sociale Højskole, socialrådgiverstudiet, adgangskrav og meget meget mere.

Uddannelsernes opbygning

På mange måder er socialrådgiverstudiet en hybrid mellem flere fagområder. Man bliver både lidt jurist, lidt sociolog, lidt psykolog/psykiater, og så bliver man socialrådgiver! Man bliver en generalist med et solidt håndværk i bagagen.

På Den sociale Højskole i København udbydes to socialrådgiveruddannelser:

• Den klassiske linje
• Den interkulturelle/internationale linje (I/I).

 
Derudover har Den sociale Højskole siden 2000 stået for en satellituddannelse af socialrådgivere med fokus på beskæftigelse, der har hjemme på Bornholm. En uddannelse der forhåbentlig bliver permanent i løbet af 2008.

Den sociale Højskole i København er et sted, hvor teoretikere og praktikere mødes og udveksler viden. Der er højt til loftet og plads til såvel højtsvævende akademiske diskussioner om, globalisering, risikosamfund og magtforhold såvel som diskussioner af og træning i konkrete praktiske metoder i socialt arbejde med familier, arbejdsløse, misbrugere, utilpassede unge, voldsramte kvinder osv. Som socialrådgiver skal man kunne begå sig i og handle i konfrontationer mellem forskellige opfattelser, normer og værdier i forståelsen af hverdagslivet. En vigtig opgave på studiet er at arbejde med sine personlige holdninger og blive bevidst om den betydning de har, når man arbejder som socialrådgiver.

Undervisningens indhold

Uddannelserne er inddelt i fire fagområder:

• Det sociale fagområde
• Det psykologiske og psykiatriske fagområde
• Det juridiske fagområde
• Det samfundsvidenskabelige fagområde.

Undervisningen er opdelt i forskellige temaer, som behandles tværfagligt. Fx: Hvad er socialt arbejde med marginaliserede grupper i Danmark, og hvordan virker det? Hvad er socialt arbejde med udsatte børnefamilier i Danmark, og hvordan virker det? Her sættes fagområderne i spil med det praktiske sociale arbejde, samtidig med at forskellige synspunkter og faglige opfattelser bringes ind i undervisningen.

Der er mange måder at udføre socialt arbejde på. Det bringer spørgsmål frem som fx: Hvad er det gode liv? Hvad er etik i socialt arbejde? Hvordan sikres borgernes rettigheder, og hvordan er deres samspil med politiske og øko­nomiske hensyn? Det er centrale emner, når du som studerende skal lære at forholde dig til de spørgsmål ud fra et fagligt synspunkt.

Kommunikation

Under uddannelsen er der løbende træning i samtaleteknik, aktiv lytning og kommunikationsteori. Socialrådgivere skal kunne tale med mennesker, så de føler sig hørt og respekteret. De skal kunne forstå og analysere de processer, der opstår når mennesker er sammen og omsætte denne viden til handling.

Det handler om holdninger!

Diskussion er centralt i uddannelsen til socialrådgiver. Diskussionerne handler ikke kun om fag, de handler også om politik, om holdninger, værdier og menneskesyn. Det siger sig selv, at socialt arbejde med mennesker kan være et følsomt og barskt område at beskæftige sig med, og der findes mange forskellige tilgange. På socialrådgiverstudiet er social - og velfærdspolitik udgangspunkt for debat og refleksion, da disse områder er omdrejningspunktet for velfærdsstatens og dermed socialrådgiverprofessionens udvikling. Der er masser af aktuelle, spændende og ikke mindst vigtige emner at forholde sig til. Og det valg af temaer, som diskuteres på studiet, afspejler i høj grad den aktuelle samfundsdebat.

Samarbejde

Som socialrådgiver arbejder man sammen med mennesker om forskellige vanskeligheder i tilværelsen. Du arbejder sammen med dem, der søger hjælp og mange forskellige faggrupper fx lærer, pædagoger, psykologer, læger etc. Derfor er det at kunne samarbejde centralt for en socialrådgiver. Fra starten af studiet arbejdes der i grupper, og hovedparten af studieforløbet er organiseret omkring grupper. At få gruppesamarbejdet til at fungere og være indstillet på at arbejde med de problemer der kan opstå i samarbejdet, er en naturlig del og udfordring i studieforløbet.

Projektarbejdet, som tager udgangspunkt i socialrådgivning og socialt arbejde, kan indebære feltarbejde med kontakt til brugergrupper. Også her er samarbejde en uvurderlig evne, som skal opøves.

Uddannelsespraktik

I uddannelsen er der to ulønnede praktikperioder:

• Et praksisstudie af 2 måneders varighed, der foregår i en forvaltning
• En 4 måneders uddannelsespraktik inden for det sociale område.

I uddannelsespraktikken skal den studerende arbejde med at kombinere teoretisk viden til praktisk socialt arbejde. Det kan lade sig gøre at tage praktikperioden i udlandet. Læs mere om praktik her.