Særligt for I/I
Højskolen har med det interkulturelle/internationale socialrådgiverstudie ønsket at sætte fokus på udviklingen af det sociale arbejde i en stadig mere globaliseret verden.
Uddannelsen forbereder dig til at arbejde i et flerkulturelt samfund, og til at tænke nye og alternative handleperspektiver ind i danske rammer på baggrund af studier inden for socialt arbejde i andre lande. Uddannelsen er en generalistuddannelse ligesom den klassiske socialrådgiveruddannelse.
Som studerende på I/I vil du få mulighed for at beskæftige dig med socialt arbejde og sociale problemstillinger i et globalt perspektiv, og samtidig vil du blive udfordret til at bringe et globalt perspektiv ind i det lokale arbejde. Der er mulighed for – men ikke krav om – at praktikperioden kan afvikles i udlandet, hvilket mange af vores nuværende studerende benytter sig af. På I/I er uddannelsespraktikken placeret på 5. semester.
Studieophold i udlandet
Ophold i udlandet er en mulighed, primært i en projektperiode, hvor det typisk vil være dele af projektet, der finder sted i udlandet. Under Erasmusprogrammet har skolen aftaler om udveksling af studerende med flere europæiske universiteter og højskoler. Godkendelse af studieophold i udlandet forudsætter, at der kan opnås merit (ECTS-point) for elementer gennemført i udlandet.
Eksempel på skema
Eksempel på litteraturliste