Åben anonym rådgivning
Åben anonym rådgivning på Den sociale Højskole

· Er for alle
· Er anonym
· Er gratis
· Alle rådgivere har tavshedspligt
· Registrerer ikke borgerne
· Du bestemmer selv hvilke oplysninger du vil give
· Der er tid til samtale om din situation
· Vi kan oplyse dig om dine pligter og rettigheder som borger
· Vi kan henvise dig til rette myndighed eller rådgivning.
Hvem er vi?
Åben Rådgivning er en gruppe af socialrådgiverstuderende, som yder gratis og anonym hjælp i form af personlige samtaler og telefonisk rådgivning. Der er tilknyttet undervisere fra den Sociale Højskole i København, som vejleder og understøtter rådgiverne i Åben Rådgivning.
Den Sociale Højskole i København står ikke til ansvar for frivillig Åben Rådgivnings arbejde.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder rådgivning omkring:
· Personlige forhold
· Børn og unge
· Familieliv og parforhold
· Den Sociale Lovgivning
· Arbejde og uddannelse
· Separation og skilsmisse
· Forældremyndighed og ansvar
· Bolig og lejeforhold
· Sygdom og pension
· Brug og misbrug
· Aktivering og revalidering
· Indvandrer og flygtningeforhold.
Anonymitet
For at sikre din anonymitet skal du kun opgive dit fornavn. Har vi brug for yderligere oplysninger for at kunne give dig optimal rådgivning, kan du så tage stilling til om du vil give disse oplysninger.
I Frivillig Åben Rådgivning bliver dine oplysninger kun opført under et nummer, køn og problemtype for at vi kan opgøre hvilke problemstillinger, der bliver behandlet i Åben Rådgivning. Ingen andre end rådgiverne og underviserne i Åben Rådgivning vil komme til at høre om dine spørgsmål til os.
Alle, også Åben Rådgivning, skal ifølge loven underrette kommunen hvis man finder ud af at du (under 18 år) bliver udsat for vold, incest eller lignende, eller hvis du selv udøver vold, incest eller lignende.
Kontakt
Du finder os på
Den sociale Højskole i København.
Kronprinsesse Sofies Vej 35
2000 Frederiksberg,
Telefon 38 14 45 89
Åbningstid:
Hver tirsdag fra kl. 17.00 – 19.00.
Du kan også møde os på Facebook.